sep
10

Solen står op kl. 06:46   -    Solen går ned kl. 19:53



Lunderskov

Tidligere var Lunderskov en selvstændig kommune, men nu er stationsbyen indlemmet i Kolding kommune. Overfor stationsbygningen ligger byens hotel, Hotel Lunderskov, der råder over selskabs- og mødelokaler, men også tilbyder mad ud af huset. Den nuværende bygning stammer fra omkring 1905. Men helt tilbage fra midten af 1800-tallet, da jernbanen blev bygget, har der været overnatningsmulighed på stedet.
Lunderskov tilbyder forskellige aktiviteter, som f.eks. en boldklub med fodboldspil og andre kulturelle tiltag til fremme af sundhed og trivsel. Ligeledes er der en velfungerende badmintonklub, der i 2007 af Kolding Kommune blev kåret til årets forening.
Der er også en afdeling af Y’s Men’s Club, der har eksisteret i over 40 år. De råder over 4 egne haller, hvor der flere gange om året holdes marked. Derudover holdes der med korte mellemrum forskellige spændende arrangementer.
Derudover har man Lunderskov Efterskole, der er præget af et kristent livssyn med rod i folkekirken, og hvor der skal være plads til forskellighed inden for fællesskabets rammer og regler.

 


Portaler for byer tæt ved Lunderskov: Egtved, Kolding, Vamdrup, Vejen.